Real Madrid former igen den nye verdensorden i fodbold

Det mest bemærkelsesværdige ved denne uges Football Money League var ikke Real Madrids tilstedeværelse i toppen; sportens mest prestigefyldte navn med et futuristisk stadion, der skulle sælges ud, var altid på vej til at indkassere de store penge. Det var, hvor meget manøvrerum der var tilbage til at omsætte rekordindtægter til mere talent på banen.

Madrid har længe været en pengemaskine. Den eneste forskel er, at disse indtægter i Galacticos' tidligere æra snart fyldte lommerne på Juventus, Manchester United og Tottenham. Klubpræsident Florentino Perez definerede ikke kun excellence gennem succes på banen. Real Madrid var ikke kun størst, fordi de vandt alle de store trofæer. De vandt også de største priser på transfermarkedet, og det var, fordi de var villige til at bruge mere end nogen andre.

Madrid genererer de højeste indtægter, som verdensfodbolden nogensinde har set, på et tidspunkt, hvor de har skåret ned på en af de største omkostninger for enhver klub: deres transferregning. Siden starten af 2020/21-sæsonen - den sommer, hvor de betalte et ni-cifret beløb for at håndtere Eden Hazards død - har de spanske og europæiske mestre ifølge Transfermarkt brugt 324 millioner dollars på nye signings. Det er ikke bare mindre end Chelsea og Paris Saint-Germain i denne verden. Crystal Palace, Marseille, Leicester City: De har alle brugt mere på nye signings end det hold, der lige har indkasseret 1,1 milliarder dollars. I fem transfervinduer har Madrid, klubben, der plejede at "sætte et lag guldmaling på Bentley" af stolthed, tjent penge på transfermarkedet.

Og det mest imponerende ved det? Gennem alt dette fordrejer de fodboldmarkedet efter deres egen vilje. Alle klubber skal reagere på Perez' vision om en ny form for forretning eller risikere at miste deres bedste og dygtigste spillere til en lav pris. Bayern München, Chelsea og Paris Saint-Germain har alle set deres stjerner forlade klubben på en fri transfer. Det virker mere end sandsynligt, at Liverpool bliver den næste. Tidligere på måneden afviste de tilbud fra Madrid på Trent Alexander-Arnold, som til enhver tid kan underskrive en forhåndskontrakt.

Det ville være en svær beslutning ikke at tage. Ligesom Antonio Rüdiger og David Alaba før ham har Alexander-Arnold vundet alt, hvad han kunne vinde. Den spanske presses trommeslag gør Madrids ønsker klare. Santiago Bernabeu tilbyder nye udfordringer i Ballon d'Or-fabrikken og en ret attraktiv løn oven i købet. Alphonso Davies, som forventes at afvise Madrids tilbud og forlænge sin kontrakt med Bayern München, er snarere undtagelsen end reglen.

Spørgsmålet, der svæver bag Madrids nye æra med frie transfers, er, hvilken skade de kan gøre på lønbudgettet. Hvis de penge, der ville være gået til klubben nu, blev konverteret til sign-on fees og spillerbonusser, ville det trods alt være svært at opnå besparelser. Faktum er, at kun få hold klarer UEFA's kontrol med holdomkostninger bedre end Madrid. Ifølge Deloitte udgør spillerlønningerne 48 procent af deres omsætning. Blandt Money Leagues top 10 er det kun Tottenham, der giver en lavere andel af deres omsætning til førsteholdet. Deres strategi uden for banen hjælper kun, da de tidligere har været vært for ekstremt lukrative Taylor Swift-koncerter og været vært for NFL's Miami Dolphins, som skal spille en hjemmekamp på stadion i næste sæson.

"At øge din omsætning er en ideel måde at få din lønudgift til at se lavere ud," siger Theo Ajadi, associeret direktør i Deloittes Sports Business Group. "Madrid har gjort det med succes i år. Nøglen er at fastholde det, og der er nogle elementer i den stigning, som måske ikke vil blive gentaget, især forsalget af pladser til kampdagene i denne sæson."

Efter COVID har Madrids økonomistyring været en triumf. Deres nye version af Santiago Bernabeu opfylder visionen om stadioner som aktiver, der udnyttes 365 dage om året, de kommercielle indtægter er steget med 50 procent på to år, og transfermarkedet er en kilde til penge og ikke en byrde for dem. Selv salget af en del af stadionoverskuddet til investeringsfonden Sixth Street blev brugt til at fremme infrastrukturprojekter og ikke til en Barcelona-lignende shoppingtur.

Madrids rapporterede forhold mellem løn og indtægter tager heller ikke højde for den frie transfer af Kylian Mbappe fra Paris Saint-Germain i juli. Det vil utvivlsomt øge forholdet med et par procentpoint, men ikke så meget, som man kunne have forventet, før han underskrev en aftale, der angiveligt er omkring 36 millioner dollars værd pr. sæson. At give tre en halv procent af omsætningen til sin mest fremtrædende medarbejder er ikke en absurd ekstravagance i fodbold. Madrid har tilladt sig selv den luksus.

Selv før Alexander-Arnold ankommer, synes spørgsmålet at være, hvem der er den næste. William Saliba nærmer sig de sidste to år af sin kontrakt, og der er en langvarig ledig plads i Madrid-forsvaret. Cristian Romero er i samme situation. Ibrahima Konate har lidt over et år tilbage af sin kontrakt med Liverpool. I sommeren 2027 kan Bukayo Saka, Florian Wirtz og Phil Foden slutte sig til Saliba, alt sammen for en lille transfersum. Hvem kan være i tvivl om, at mindst én af disse spillere vil være klædt i hvidt til sommer?

Hvis der er en vej ud af Madrids skygge, så har Manchester City måske fundet den. Det er dog ikke så indlysende, som man kunne forestille sig. Tag ikke fejl, kontraktforlængelsen med Erling Haaland, som også var udset til at være fri i 2027, er mere en god ting end en dårlig ting.

Men hvis snoretrækkerne på Etihad Stadium virkelig havde fået deres vilje, ville de helt sikkert have foretrukket en aftale på seks eller syv et halvt år, der ville føre deres nr. 9 ind i begyndelsen af 30'erne, men ikke den kolos, der vil give ham omkring 32 millioner dollars om året indtil et par uger før hans 35-års fødselsdag. Det har længe været antydet, ikke mindst af hans far, at Haaland ikke havde til hensigt at tilbringe resten af sin karriere i England, men ønskede at prøve livet i La Liga på et tidspunkt. Han længtes nok mere efter Bernabeu end Balaido.

Prisen for at blokere Haalands vej til Madrid ser så ud til at være superstjernepenge på et tidspunkt i hans karriere, hvor Haaland sandsynligvis ikke vil være en superstjerne. Men det er bedre end det tikkende ur, der har drevet Liverpool til vanvid i de seneste måneder.

Om Haalands nye kontrakt er en undtagelse, eller om Cole Palmers ni-årige aftale afspejler en ny tilgang til at holde på spillerne, er endnu uvist. Det står dog klart, at resten af Europa bliver nødt til at tilpasse sig. Madrid har pengene og magten til at få næsten enhver pris, de ønsker. Det vil ikke ændre sig foreløbig.